Websitet bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere  
 

Find dit produkt


Brug vores produktmenu til nemt og hurtigt at finde og navigere rundt i hele vores store lyskilde sortiment:





Nyhedsbrev






Print
Tip en ven
Til forsiden
Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser



Følgende salgs- og leveringsbetingelser er gældende såfremt ingen anden skriftlig aftale foreligger.

1. Tilbud
Tilbud afgives uden forbindende og med ret til mellemsalg. Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre priserne.

2. Priser
Levering og fakturering sker normalt til den på faktureringsdagen gældende dagspris. Alle priser er opgivet for en lyskilde, og er eksklusiv statsafgift, miljøbidrag og moms. Derudover skal alle batterier og kviksølvholdige lyskilder tillægges miljøbidrag.

3. Levering
Levering er ab vores adresse. Forsendelse sker på købers regning og risiko. Enhver leveringstermin skal forstås som plus/minus 3 arbejdsdage. Vi påtager os intet ansvar for forsinkelser, som skyldes force majeure og andre forhold, som unddrager sig vores indflydelse og kontrol. Ovennævnte gælder også ordrebekræftelser med opgivne leveringsterminer. Transportskader bedes anmeldt til transportøren ved modtagelsen. På vores hjemmeside finder du en vejledning på hvordan du skal forholde dig, hvis der er sket en transportskade. For ordrer under kr. 500,- varenetto beregnes et ekspeditionsgebyr på kr. 75,-.

4. Ophævelse af køb
Enhver ophævelse af køb kan kun ske med vores, henholdsvis vores leverandørs accept, og vi er berettiget til at fakturer køber alle omkostninger, der er opstået som følge af ophævelsen.

5. Reklamation
Har køberen ikke inden 6 måneder efter genstandens overgivelse til køber meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan køber ikke senere gøre den gældende.
Reklamation over manko eller andre synlige fejl og mangler skal ske inden 8 dage fra leverancens modtagelse

6. Returret
Varer tages kun retur efter forudgående aftale og med vedlagt fakturakopi. Ved returnering af kurante ikke reklamationsberettigede varer krediteres køber fakturabeløbet med et fradrag på 15 %. Varer leveret som varer der ikke er lagervarer, tages kun retur under helt ekstraordinære omstændigheder. Returnering skal ske i ubeskadiget originalemballage og fremsendes uden omkostninger for Dansk Lyskilde. Special fremstillet varer tages ikke retur.

7. Afhjælpning af fejl og mangler
Varer, der måtte vise sig at være behæftet med fejl eller mangler og indsendes til os, erstattes således, at vi - efter eget valg - reparerer eller ombytter det indsendte eller refunderer den erlagte betaling. Vi påtager os intet ansvar for købers eventuelle tab som følge af fejl eller mangler og hæfter således ikke for driftstab, avancetab eller andet.

Ved større og evt. successive leverancer (projektsalg) kan enkelte varers mangelfuldhed ikke udgøre bevis for, at hele leverancen er mangelfuld.

8. Betaling
Betalingsbetingelserne er altid efter forud indgået aftale. Såfremt betalingen ikke sker rettidigt, debiteres køber morarenter. Renten er 2 % pr. måned beregnet med en måneds rente for hver påbegyndt 30 dage.
Ved ordrebeløb over 50.000 kr. (projektsalg) faktureres med 50% af ordrebeløbet ved aftalens indgåelse og 50% ved varens afsendelse med mindre andet er aftalt.
Hvor varen fremstilles specielt efter købers ønsker (ordrebeløb over 50.000 kr.) faktureres med 40% af ordrebeløbet ved aftalens indgåelse (ordren iværksættes når betaling er modtaget) og 40% inden afsendelse af varen, og de sidste 20% ved varens afsendelse.

9. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de specifikke genstande som er leveret til køber, indtil den fulde betaling inkl. omkostninger er betalt til sælger.

10. Værneting
Eventuelle tvister, der måtte opstå mellem køber og sælger, skal afgøres efter dansk ret og ved Dansk Lyskildes hjemting.


Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre tekniske specifikationer.

Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl

Dansk Lyskilde A/S 11.1.2016