Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.   
 

Find dit produkt


Brug vores produktmenu til nemt og hurtigt at finde og navigere rundt i hele vores store lyskilde sortiment:





Råd & Vejledning


Skal du skifte til LED?
OSS Lyskilder
OSS Armaturer

Nyhedsbrev






Print
Tip en ven
Til forsiden
OSS Armaturer

OSS Armaturer



Lystekniske begreber
  • Armaturvirkningsgrad (LOR) Mere

    Armaturvirkningsgraden, Light Output Ratio, angiver hvor stor en del af lyset, som lyskilderne i armaturet udsender, rent faktisk udsendes fra armaturet.

  • Belysningsarmaturets vedligeholdelsesfaktor (LMF) Mere

    Svarer til armaturets tilsmudsning. Værdien indikerer tab af lys som følge af snavs i og på armaturet. Sættes typisk til 0,95 til kontorinstallationer, og betyder at armaturet har tabt 5% af dens oprindelige lysstrøm som følge af snavs

  • Belysningsstyrke (Lux) Mere

    Belysningsstyrke kaldes også lux og er et mål for, hvor meget lys der rammer en flade (lumen/m2). Dansk Standard DS700 fastsætter en række krav til niveauet af kunstig belysning i arbejdslokaler. F.eks. bør der ifølge standarden være 500 lux ved kontorarbejde med vedvarende læsning, og 200 lux som almenbelysning i et lokale.

  • Blænding (UGR) Mere

    Blændingstal angives på en UGR-skala, som i praksis går fra 13 til 28, hvor det største blændingstal angiver den kraftigste blænding. Den danske belysningsstandard DS700, foreskriver retningslinjer for maksimal blænding i arbejdslokaler.

  • Junction-Temperaturen (Tj) Mere

    Junction-temperaturen, Tj, er den indre temperatur i en LED og kan derfor ikke måles. Tj udregnes ved hjælp af ”casing temperaturen”, Tc, da denne er et praktisk målepunkt. Bemærk, at Tc temperaturen er lavere end Tj, men man kan entydigt omregne Tc temperaturer til Tj.

  • Lampe Lumen vedligeholdelsesfaktor (LLMF) Mere

    Svarer til armaturets samlede lysstrømsnedgang ved en given levetid. Bred enighed om at 50.000 timer er levetiden for L-værdien. Typiske markedsværdier er L70 dvs. 30% mistet lysmængde i armaturet levetid, mod vores L99 dvs. en ikke-eksisterende lysnedgang på 1% i levetiden.

  • Lampe overlevelsesfaktor (LSF) Mere

    For LED sættes denne faktor til 1, da LEDen ikke skal udskiftes i dens levetid.

  • LED Mere

    LED, forkortelse af Light Emitting Diode. LED armaturer har mange fordele, og løsninger med LED er energibesparende og holder i meget lang tid. Det kræver dog, at man vælger en LED med optimal afkøling. Elleres risikerer man at lysstrømmen, levetiden og effektiviteten nedbringes drastisk. 35% af energien omdannes til lys, 65% til varme.

  • LM80 Mere

    LM80 er en amerikansk metode, godkendt af IES og hermed alle anerkendte armaturfabrikanter, som bruges til måling af lumenbevarelsen i LEDen. Det vil med andre ord sige, at metoden gør det muligt at fastslå, hvor hurtigt og hvor meget af sin oprindelige lysmængde en LED mister – målt over tid. En LM80 rapport fra en LED-chip-producent indeholder grafer, som illustrerer, hvordan en LED lysstrøm vil aftage over tid ved forskellige junction-temperaturer: Tj = 55°, 65°, 75° etc.

  • MacAdam Ellipser (SDCM) Mere

    Afvigelser i LEDens lysfarve angives med MacAdam-ellipser, på engelsk kaldet Standard Deviation of Color Matching. MacAdam-ellipserne angives fra en skala 1-10. Jo højere MacAdam desto tydeligere opleves forskelle i LEDens lysfarve. Mellem 1-3 er det svært at se forskel på farverne, og bruges især når der er store krav til ensartet farvekvalitet.

  • Rumfladernes vedligeholdelsesfaktor (RSMF) Mere

    RSMF svarer til rummets tilsmudsning. Værdien indikerer tab af lys som følge af snavs i rummet, da det antages at vægge, loft, gulv med tiden bliver mindre reflekterende. Sættes typisk til 0,94 til kontor-installationer, og betyder at armaturet har tabt 6% af dens oprindelige lysstrøm som følge af snavs.

  • TM-21 Mere

    TM-21 er et godkendt teoretisk værktøj, baseret på LM80 rapporten, som bemyndiger armaturproducenter til at forudsige ældningen af LED i armaturer. Med andre ord, hvad er lumentilbagegangen i armaturet over tid. LED-chip-producentens LM80 rapport vil typisk være baseret på 6.000 timers testcyklus, og ifølge TM-21 er armaturproducenter berettiget til at gange testperioden med 6.

  • Vedligeholdelsesfaktor (V) Mere

    Vedligeholdelsesfaktoren er med til at sikre, at slutbrugeren har den nødvendige belysningsstyrke i hele belysningsanlæggets levetid. Vedligeholdelsesfaktoren udtrykker forholdet mellem driftsværdi og nyværdi af belysningsstyrken (lux = lumen/m2). Dens størrelse er afgørende for anlæggets økonomi og elforbrug. Vedligeholdelsesfaktoren (MF = Maintenance Factor) udregnes ved hjælp af denne formel: MF = LLMF x LSF x LMF x RSMF